Dannebrogsgade

Dannebrogsgade
 
Dejligt centralt i Brønderslev findes disse ældre/handicap boliger. Alle boligerne fremstår lyse og med gode store værelser, da der er taget hensyn til at man skal kunne komme rundt i lejligheden med rollator eller kørestol.
 
I lejligheden er der installeret komfur samt vaskemaskine. Køl/frys skal man selv medbringe.
I kælderen er der et stort tørrerum og en tørretumbler, samt et kælderrum til lejligheden.
 
Endvidere er der automatisk dørlås til opgangen, som kan betjenes fra lejligheden når dørene er låst om aftenen.
Derudover er der et rigtigt skønt gårdmiljø med græsplæne, hække og farverige planter som følger årstidens variationer.
 
  
Afstande:
200 meter til nærmeste købmand.
50-100 meter til gågade med stort udvalg af forretninger.
400 meter til supermarked.
500 meter til bus og togstation, samt bussen holder lige udenfor Bredgade 55
800 meter til byens park.